Det er stressende at blive forældre – det er en kendsgerning, du lige så godt kan se i øjnene, inden fødslen går i gang. Det er en stor ting, helt sikkert, men stressniveauet er ualmindelig højt i den sidste tid op imod en fødsel, og især når vandet først er gået, er pulsen ikke til at få ned igen. Dog kan noget af denne stress bearbejdes med forberedelse før fødslen, fordi det kan give jer en følelse af, at I egentlig har styr på, hvad der skal ske.
Vær klar til at tage på sygehuset
Noget tid inden terminen er det en god ide at pakke nogle ting til sygehuset, så I er klar til at hoppe i bilen og køre afsted, uden at I først skal til at pakke, når fødslen er gået i gang. Det giver lige en lidt bedre følelse af ro, fordi I så er klar på situationen. Det behøver ikke være den store rejsetaske, men lidt ekstra tøj, nogle toiletsager og andre nødvendigheder er gode at have i nærheden.
Hav shoppet nogle babyting inden fødslen
I skal bruge mange ting til barnet i den første tid efter fødslen, og I skal faktisk bruge så mange, at det godt kan være et problem, hvis I slet ikke er gået i gang med at købe ind inden fødslen. Hvis I ikke kender barnets køn, er det ikke sikkert, at I har lyst til at købe tøj til barnet, inden det er født. Men heldigvis er der så mange andre ting I kan købe ind for at forberede jer på barnets ankomst. I kan f.eks. gå i gang med at købe ind til børneværelset, til sikkerhed i hjemmet og meget mere. Vil I gerne finde det hele samlet, kan I kigge på hjemmesider som Børnenes Kartel, hvor der er et udvalg af babysager.